Om mig

Jeg hedder Kristine Berg, og jeg lever et liv fyldt med mennesker og dyr. Jeg er gift, mor til en dejlig teenagedatter – og så har jeg ufattelig mange dyr, både inde og ude, som altid sørger for liv og bevægelse omkring mig.

Jeg arbejder som familieterapeut og parterapeut og møder hver dag familier, par og børn i mange forskellige livssituationer. Derudover tilbyder jeg foredrag, kurser og supervision for fagfolk, fordi jeg brænder for at dele viden og skabe nye perspektiver.

Min store interesse ligger i, hvordan vi kan styrke kommunikationen og nærværet i familielivet – både i parforholdet og i relationen til vores børn. Hvordan får vi sagt det, vi virkelig mener? Hvordan får vi lyttet til hinanden? Og hvordan kan vi skabe en hverdag, hvor der er plads til alles behov og ønsker?

Jeg er optaget af, hvordan uhensigtsmæssige mønstre kan ændres, så samspillet i familien og parforholdet bliver mere trygt og nærværende. Gennem årene har jeg arbejdet meget med parterapi og skilsmisserådgivning, og jeg har set, hvor stor en forskel det kan gøre, når kommunikationen og forståelse for os selv og hinanden falder på plads.

De seneste år har jeg desuden fået en særlig viden om og interesse for børn med inkontinens. Jeg arbejder med, hvordan det påvirker børn følelsesmæssigt, og hvilke udfordringer det kan give i hverdagen – både i skolen, blandt vennerne og i familielivet.

Jeg har erfaring fra mange forskellige sammenhænge – bl.a. skoler, institutioner, Familiehuse og selvfølgelig min egen praksis.

Jeg har også arbejdet tæt med unge, der kæmper med selvskade, vrede, lavt selvværd og grænser.

Uanset om du søger familieterapi, parterapi, skilsmisserådgivning eller terapi på engelsk (therapy in English), er mit mål at skabe et trygt rum, hvor du/I og din/jeres familie kan finde nye måder at være sammen på.

Uddannelse

Jeg er familieterapeut. Derudover har jeg en bachelorgrad i pædagogik.

Jeg har ligeledes en 1-årig kognitiv specialist uddannelse.

Desuden har jeg løbende taget kurser og workshop i bl.a. parterapi, konflikthåndtering og tilknytningsteori.

Udgivelser

Jeg har i 2021 skrevet to børnebøger omkring børn med inkontinens, og jeg holder foredrag til fagfolk omkring børn med inkontinens.

Derudover er jeg certificeret

  • PREP-leder: Vejledende pædagogiske kurser for par
  • KIFF-leder: Vejledende pædagogiske kurser for skilsmisseforældre
  • Børnegruppeleder for skilsmissebørn: Faciliterer børnegrupper for skilsmissebørn
  • COS-P (circle of security parenting) vejeder: psykoedukativt interventionsprogam, til at støtte forældres samspil med deres børn.
  • Skilsmissebehandler i S:E:S (samarbejde efter skilsmissen)

Jeg tilbyder støtte og rådgivning, samt familieterapeutiske forløb til din/jeres familie.

Ligeledes er der også mulighed for at få individuel rådgivning.

Kontakt mig

Familieterapeut Kristine Berg Vinther

(+45) 40 82 52 62
mail@kristineberg.dk

CVR nr.: 40118608

Flinterupvej 64,
4480 Store Fuglede
Samtalerne finder sted på landejendom i Store Fuglede

Mine bøger

Tryk på bøgerne og bliv videresendt til min webshop hvor man kan købe dem.