Dyreassisteret terapi skaber ro, nærvær og tryghed gennem samvær med dyr. Det kan være at gå en tur, lave noget aktivt sammen – eller blot være stille i dyrets nærhed.
Dyret bliver en medspiller, der gør det lettere at mærke sig selv og finde ord for det svære.
Når et dyr er med i terapien, bliver det lettere at finde ro og føle sig tryg – særligt for børn og unge, der kan have svært ved at sidde i en traditionel samtale.
Samværet kan være aktivt – fx at gå en tur, strigle, fodre eller lave øvelser – men det kan også være at sidde sammen i stilhed. Uanset formen er dyrets tilstedeværelse med til at dæmpe nervesystemet og gøre det lettere at mærke sig selv og sætte ord på det svære.
Heste er særligt følsomme og reagerer på vores energi og følelser. De spejler vores tilstedeværelse og giver umiddelbar respons, som kan hjælpe børn og unge til at opdage, hvordan deres tanker, følelser og handlinger hænger sammen.
Min relation til dyrene bliver ofte en naturlig bro til barnet eller den unge. Gennem historier fra dyrenes liv – om svigt, angst eller andre udfordringer – kan barnet spejle sig, og sammen kan vi skabe en tryg relation at arbejde videre i.
Terapi med hjerte, nærvær og dyr – for børn og unge.

Jeg tilbyder støtte og rådgivning, samt familieterapeutiske forløb til din/jeres familie.
Ligeledes er der også mulighed for at få individuel rådgivning.
Familieterapeut Kristine Berg Vinther
(+45) 40 82 52 62
mail@kristineberg.dk
CVR nr.: 40118608
Flinterupvej 64,
4480 Store Fuglede
Samtalerne finder sted på landejendom i Store Fuglede